Egentlig er det bare logik, men det er også smadder sjovt. Læs alle de sjove vitser om logik. F.eks. om forskellen på uvidenhed og ligegyldighed.

Hvordan kan jeg overhovedet være sikker på, at nogen læser jobannoncerne i Deres avis?
I sidste uge var der en, der søgte en nattevagt. Samme aften blev hans pengeskab tømt.

- Jeg ville ikke gifte mig med dig, om du så var det sidste menneske på jorden!
- Hvis jeg var det, så ville du jo ikke være her ...

Selv om man er tyk, kan man godt ha´ tynd mave.

Tro kan flytte bjerge...
men lidt almindelig sund fornuft kan få en til at gå uden om.

- Hvad er forskellen på uvidenhed og ligegyldighed?
- Det ved jeg ikke og jeg er også ligeglad.

- Sæt dig her ved siden af mig, lille Ole, så fortæller jeg en historie.
- Jeg vil hellere sidde på dit skød, mor.
- Er du ikke lidt for gammel til det?
- Måske, men far har lige malet bænken.

Dette sted er perfekt til en skovtur!
- Ja, 3 millioner myrer kan ikke tage fejl!

Det var en trold, en alf, en heks, en klog svensker og en dum svensker.
De var til møde og skulle finde ud af hvem der skulle have den 100 kr seddel der lå på bordet.
Men lige pludselig gik lyset ud og lidt efter kom det igen, men pengene var væk!
Hvem havde taget den?
Svar: Den dumme svensker, for der findes ikke trolde, alfer, hekse og kloge svenskere...

Har De boet her hele Deres liv?
Nej ikke endnu!

Lille Jens: - Mor. Hvorfor har bedstefar næsten intet hår?
Mor: - Det er fordi han er så klog!
Lille Jens: - Nå så er det derfor du har hår ned til skuldrene!

Lille Karen Margrethe kommer til sin mor:
"Mor,hvordan kom lillebror til verden?".
Mor: "Jo, først kom hovedet, så armene, og tilsidst benene ..."
Karen Margrethe: "Skulle du så selv samle ham?"

- Tror forskningsministeren at der kan være liv på månen?
- Det er da ikke utænkeligt, når der er lys hele natten.

- Hvor meget vejer du?
- 42 kilo med briller.
-Hvad vejer du så uden?
- Det ved jeg ikke - Jeg kan ikke se det.

Kunden: Er denne gryde holdbar?
Ekspedienten: Ja, der er jo håndtag på den!

En politiaspirant blev til eksamen spurgt:
"Hvad ville du gøre hvis du kom ud for den situation, at du skulle arrestere din egen mor?"
"Kalde på assistance..", lød svaret.

Den nye medarbejder var meget genert og sagde ingenting.
Da de sad i kantinen og holdt kaffepause, ville en kollega prøve at få en samtale i gang, så han spurgte:
- Fisker du?
- Næh, jeg rører bare sukkeret ud..

- De må altså ikke ryge her inde.
- Jamen jeg har jo lige købt smøgerne her!?
- Ja, og hvad så? Jeg sælger sgu da også kondomer og toiletpapir..

Lidt at tænke over:
-Er man et nul hvis man kommer før nummer 1?
-Hvor mange minutter varer et boligkvarter?
-Hvordan fejre nudister fastelavn?
-Synes kannibaler at klovne smager sjovt?
-Kan ordblinde falde i staver?
-Hvorfor er det næsen som løber og fødderne der lugter?
-Hvis majsolie er lavet af majs, hvor kommer babyolie så fra?
-Krymper bomuldsmarker når det regner?
-Og hvilken farve får en smølf i hovedet hvis du prøver på at kvæle den?

Alle de andre arbejdere bærer to bjælker, hvorfor bærer De kun en?
De andre er vel for dovne til at gå to gange...

TELEFONEN RINGER
- Hallo. - Er det den lokale svømmehal?
- Det kommer an på, hvor du ringer fra.

Hvis det er sandt, at verden bliver mindre og mindre...
... hvordan kan det så være, at portoen stiger hele tiden?

Moderen: "Peter! Nu har jeg kaldt på dig tyve gange, uden at du er kommet.
Hvad skal der dog blive af dig, knægt?"
Peter: "Måske tjener, ligesom far?"

- Hvorfor udstyrer man ikke redningsbåde med faldskærme...
når nu der findes redningsveste i fly?

Kan man lide af skabsklaustrofobi?

Hvis man spiser pasta og antipasta, er man så stadig lige sulten?

- Nu har jeg efterhånden brækket mit venstre ben tre gange på samme sted!
- Hvorfor i alverden holder du dig så ikke væk fra det sted?

"Er du overtroisk"?
"Nej, det bringer uheld!"

- I går faldt jeg ned fra en 10 meter høj stige.
- Jamen, du må da have slået dig forfærdeligt?
- Nej nej, for jeg faldt fra det nederste trin!

2 gamle psykiatrikere mødtes tilfældig, og den ene sagde:
"Du ser ud til at ha det godt! Men hvordan har jeg det?"

 

Følg os på de sociale medier og få flere jokes og sjove billeder

Facebook


Google+

Twitter