Læs vittigheder om præster, nonner, munke og meget andet. Vi joker med religionen. Læs f.eks. om hvorfor Noa ikke fiskede, da han sejlede i arken.

præsten til fangen der lige har taget plads i den elektriske stol:
- Er der noget jeg kan gøre for dig min ven?
Fangen: ja, hold mig i hånden....!

Hvad er paranoia?
Det er når man går ind i den danske folkekirke en søndag formiddag og føler der sidder en bagved.

Tre kvinder dør sammen i en ulykke og kommer i himlen. Da de ankommer, siger Skt. Peter, "Vi har kun en regel her i himlen … træd ikke på ænderne."
Så kommer de ind i himlen, og ganske vist, der er ænder over det hele. Det er næsten umuligt ikke at træde på en and, og selvom de prøver deres bedste for at undgå dem, kommer den første kvinde ved et uheld til at træde på en. Herefter kommer Skt. Peter med den grimmeste mand, hun nogensinde har set. Skt. Peter lænker dem sammen og siger "Din straf for at træde på en and er at tilbringe evigheden lænket til denne grimme mand!"
Næste dag træder den anden kvinde uheldigvis på en and og her kommer Skt. Peter, som ser alt, sammen med en anden ekstremt grim mand. Han lænker dem sammen med den samme kommentar som til den første kvinde.
Den tredje kvinde som har set alt dette, og som ikke ønsker at blive lænket sammen med en grim mand for evigt, er meget, MEGET omhyggelig med, hvor hun træder.
Det lykkedes hende i flere måneder at undgå at træde på ænderne, og en dag kommer Skt. Peter hen til hende med den smukkeste mand, hun nogensinde havde set. Meget høj, lange øjenvipper, muskuløs og slank.
Skt. Peter lænker dem sammen uden at sige et ord. Kvinden bemærker: "Gad vide hvad jeg har gjort for at fortjene at blive lænket sammen med dig for evigt."
Fyren siger "Jeg ved ikke med dig, men jeg trådte på en and!"

En ældre mand stod ved himmerrigets port og ville lukkes ind.
- Nævn mig bare én eneste god gerning, du har gjort på jorden! sagde Sct. Peter.
- Tjae..., sagde den ældre mand. - Jeg så en bande rockere genere en gammel dame, og så sparkede jeg deres anfører over skinnebenet.
- Hvornår gjorde du det ?
- For cirka 45 sekunder siden!

Hvem bringer post ud i himmelen?
De ti bud.

En gruppe nonner skulle på tur og stod og ventede på bussen
Pludselig kommer den jordende og pløjede alle nonnerne ned...
Som nonner ryger de selvfølgelig direkte i himlen, og ved perleporten møder de Skt. Peter.
"Jeg er nødt til at stille de damer et spørgsmål inden jeg lukker Dem ind, det er en ren formsag" siger Skt. Peter. "Søster Mary" spørger han "har du nogensinde rørt en Penis?" Søster Mary fniser og siger "Ja, jeg rørte engang spidsen af en mands penis".
"Så længe det kun var spidsen" siger Skt. Peter. "Vask dine fingerspidser i vievand, så er du klar til at komme i himlen." Søster Mary dypper sine fingre i Vievand.
Skt. Peter fortsætter "Og dig søster Marie, har du nogensinde rørt en penis?". "Ja" svarer søster Marie "engang jeg var på stranden skulle jeg træde over en nøgen mand og min fod snittede hans penis."
"Så længe det kun var din fod" siger Skt. Peter "skyl din fod i vievand og du er klar til at komme i himlen."
Pludselig opstår der uro blandt nonnerne og Søster Benedicte maser sig frem i køen, da hun har mast sig frem forrest, spørger Skt. Peter "Søster Benedicte, hvorfor har du så travlt?"
Søster Benedicte svarer "Hvis jeg skal gurgle hals i vievandet, så vil jeg helst gøre det inden Søster Karen dypper sin røv i det."

3 håndværkere sidder på en bar og praler.
En murer, en tømrer og en elektriker.
"Ja, murerarbejdet er jo det ældste"! sagde mureren, "for vi byggede Babelstårnet"!
"Nej"! siger Tømren, "Det er vores erhverv, for vi byggede Noahs Ark"!
"Ja.ja"! siger elektrikeren, " På skabelsens dag, sagde gud: "Lad det blive lys"! og da havde vi allerede lagt alle kabler ud"!

Mand og kone skulle skilles og var derfor hos præsten til mægling. Præsten talte og talte, og til sidst sagde han til manden:
- De må jo altid huske på, min gode mand, at der er fejl på begge sider!
- Det ved jeg da godt, hun har jo hverken røv eller patter, svarede manden med et suk.

Sognepræsten var inde hos købmanden for at købe et stykke håndsæbe til syv kroner og betalte med lutter 25-ører og 50-ører.
- Nå, præsten har nok tømt kirkebøssen, bemærkede købmanden vittigt.
- De genkender måske Deres bidrag, svarede præsten.

På første række i kirken sidder borgmesteren...
... og kigger op på præsten, som er i gang med sin søndagsprædiken.
Da præsten gennemgår De Ti Bud og når til "Du må ikke stjæle", begynder borgmesteren at sidde uroligt og kigger sig omkring med et vredt ansigtsudtryk.
Men da præsten når til, "Du må ikke bedrive hor", slapper borgmesteren af igen.
Efter prædikenen spørger præsten borgmesteren, hvad der var i vejen.
- Jo, da du talte om at stjæle, så opdagede jeg, at min tegnebog var væk! Men da du så begyndte at tale om hor, huskede jeg, hvor jeg havde lagt den ...

Pia Kjærsgård sidder i en flyver...
... sammen med en hippie og en præst, da piloten siger over højtalerne, at flyet brænder.
Da der kun er 3 faldskærme, siger piloten, at de tre selv må slås om, hvem der skal have de to sidste.
Pia siger straks, at hun er den klogeste kvinde i verden, så hun tager den første.
Præsten siger, at han står i pagt med Gud, så hippien må gerne tage den sidste.
Hippien siger, at det ikke bliver nødvendigt, da verdens klogeste kvinde lige er sprunget ud med hans fjeldræv på ryggen.

To mænd mødes i Himmelen.
- Nå, hvad er du så død af? spørger den ene.
- Jeg er død af kulde. Hvad med dig?
- Jeg er død af glæde.
- Hvordan er det gået til? spørger den anden.
- Jo, jeg har længe haft en mistanke om, at min kone havde en affære, og da jeg så en dag kom uventet tidligt hjem, ledte jeg efter ham.
Jeg ledte i skabet, i soveværelset, bag gardinet, under sofaen og på balkonen, men der var ikke nogle. Så blev jeg så glad, at jeg døde.
- Orh nej, siger den anden.
- Hvis du dog bare havde kigget i køleskabet, havde vi begge været i live endnu ...

Præsten:
- Det er saligere at give, end at tage imod!
Sognebarnet:
- Ja, det siger min bror også. Han er bokser.

Det var kardinalen som skulle indvie 10 nye præster...
...men først skulle de bestå en test.
Alle skulle smide tøjet og derefter fik de bundet en klokke på deres tissemand, ind kommer den smukkeste frækkeste pige, og en klokke ringer, manden bliver bedt om at forlade stedet. Da han skal gå taber han noget og må bøje sig ned...
- hvorefter 9 klokker ringer.

Hørt for ca. 2000 år siden....
"Jeg er sgu´ ligeglad med hvem din far er. Du skal ikke gå her hvor vi fisker!"

En sydlandsk præst er ved at afslutte en prædiken, der har omhandlet alkoholforbrug. Han siger:
"Hvis jeg havde al øl i hele verden, ville jeg hælde det ud i floden."
Med endnu mere iver i stemmen siger han:
"Og hvis jeg havde al vin i verden, ville jeg hælde det i floden."
"Ja, selv hvis jeg havde al whiskey i verden, " siger han slutteligt, "ville jeg hælde det i floden."
Præsten sætter sig ned efter dette og kordegnen tager ordet. Han siger med et lille smil på læben:
"Som den sidste sang for i dag, synger vi Salme nr 356 Lad os samles ved flodens bred."

Til en fest serverede værten velkomstdrinks fra en bowle og gjorde én af gæsterne opmærksom på, at der var godt med spiritus i.
Dernæst rakte hun et glas til præsten.
"Jeg vil hellere bedrive hor, end at lade syndens dråber glide over mine læber", siger han.
Da den første gæst hørte det, skyndte han sig at hælde sit glas tilbage i bowlen og sagde:
"Jeg vidste ikke, man kunne vælge"!

- Far, er Gud en mand eller en kvinde?
- Begge dele min dreng.
- Far, er Gud sort eller hvid?
- Begge dele min søn, begge dele.
- Far, er Michael Jackson Gud?

To små drenge står og ser på et par der netop er trådt ud af kirken.
Den ene siger til den anden, "Vil du se hvordan man gør et nygift par vildt bange?"
"Ja da ...!?"
Den først dreng løber over til det nygifte par "Far! Hej far ...!"

En ung fyr kommer kørende i en smart sportvogn, da han ser en lårkort pige der tager den på stop.
Han holder ind og tilbyder kørelejlighed. Da de har kørt lidt, lægger han en hånd på hendes lår. Hun sidder stille et øjeblik og siger så:
- "Mattæus evangeliet kap. 4 vers 7."
Pokkers tænker han, skynder sig at tage sin hånd til sig og køre hende hjem.
Da han selv kommer hjem tænker han over det hun sagde. Slår det op i biblen. Mattæus evangeliet kap. 4 vers 7. og læser til sin fortrydelse:
DU ER PÅ RETTE VEJ!

En præst og en taxachauffør døde og kom op i himlen.
Taxachaufføren fik en herskabsvilla med sauna og pool, alt hvad hans hjerte kunne begære!
Så var det præstens tur. Han fik en lille træhytte uden vinduer og rindende vand!
Præsten gik til Sct. peter og sagde, at det måtte være en fejl? Han havde jo talt Guds ord i mange år!
Svaret fra Sct. peter lød:
- Når du talte, så faldt de i søvn, men når taxachaufføren kørte, så begyndte folk at bede...

Jomfru Maria havde af Gud fået lov at komme ned på Jorden i et par dage, mod at hun ringede hjem til ham hver aften.
Første aften ringede hun: Hej det er Jomfru Maria, i dag har jeg prøvet at drikke mig fuld.
Gud svarede: Hmm, det må du love ikke at gøre igen.
Anden aften ringede hun: Hej det er Jomfru Maria, I dag har jeg røget mig skæv.
Gud svarede: Hmm, det må du love ikke at gøre igen.
Tredje aften ringede hun: Hej, det er Maria.....

Den unge pige bad aftenbøn:
- Kære Jomfru Maria, du som fødte uden at synde. Hjælp mig med at synde uden at føde...

Adam sad ved middagsbordet og så lidt underlig ud i ansigtet.
- Hvad er der galt, spurgte Eva.
- Jo. Nu har du igen blandet mit tøj i salaten!

Hvorfor fiskede Noa ikke, da han sejlede i arken? - Han havde jo kun to orm ...

 

Følg os på de sociale medier og få flere jokes og sjove billeder

Facebook


Google+

Twitter